tirsdag den 23. oktober 2012

Tømning af krukker og opbevaring af dahliaknolde

Jeg er i fuld gang med at tømme krukker!
Der er meget jeg skal, men nu fik jeg tømt 10 krukker til aften og mangler nu kun 12.


De sidste krukker skulle jeg gerne nå i løbet af ugen. Dahliaknoldene er groet godt og nogle var rigtig svære at få ud af krukken. Nu er de gjort rene og renset for jord, så de kan opbevares tørt i afdeling C i udhuset.


Disse kasser forer jeg med aviser og lægger knoldene i. I løbet af vinteren går jeg engang imellem ud og ridser i knoldene for at se om de er saftige og spændstige, for hvis de er, så er der liv i dem. Disse knolde har lige blomstret i deres 4.sæson. Nogle er ret store og kan sikkert deles, så det gør jeg måske næste år. De var svære at få ud af krukkerne fordi, de var så store.


Jeg har lidt svært ved at tømme disse endnu, da jeg synes de er fine. Heuchera'erne er plantet i en zinkbalje og de skal blive stående. Hvis der kommer hård frost, sætter jeg hele baljen ind i afdeling C.

Dette var hvad jeg kunne plukke ind. De lover frost, så de sidste krukker bliver tømt de næste par dage.

9 kommentarer:

Lisbeth sagde ...

Det er rart når det arbejde er gjort, man føler ligesom ikke samme begejstring som når de tilplantes om foråret;))
Jeg er heldigvis færdig med mine krukker og har som dig også ladet de stauder der er i krukker stå.
Idag så jeg at mine georginer som skulle visne ned som dine i stedet er begyndt at spire, men mon ikke de finder ud af at de skal tørre på et tidspunkt?

Gitte H sagde ...

Hvor er du flittig.

Heuchera kan godt klare selv den værste frost, har jeg erfaret.

Bente sagde ...

Jeg havde kun 4 krukker, som jeg har tømt i dag, så jeg er fuld af beundring over, at du har SÅ mange! Pyha de er svære at få ud af krukkerne. Til næste år bliver de puttet direkte i jorden! Ja heuchera står længe også selvom der kommer frost.

Jette sagde ...

Godaften Birgitte.Dejligt at du er halvejs med dine krukker.Det er et lidt træls arbejde,men skal jo gøres.Jeg er ved at fylde mine krukker med tulipaner,og så skal de stå i drivhuset i vinter.
Knus Jette

Heidi sagde ...

Hold da op hvor er du bare flittig, godt gået ;O). Jeg har endnu ikke fået tømt mine krukker, men her er der heller ikke frost i vente, så jeg når det forhåbentlig ;O). Hvor må det være skønt at have så mange afdelinger til opbevaring ;O)

Høneballehaven sagde ...

Sikken et arbejde, du har været flittig. Lige nu er jeg glad for, at jeg ingen krukker har :)

Anonym sagde ...

Hej Birgitte
Du kunne også vælge den nemme løsning at lade knoldene blive i krukkerne vinteren over (altså hvis du har plads i orangeriet). Vi sætter vores under et bord i vores havestue og glemmer alt om dem til det bliver forår - primo marts, så begynder vi at vande og i løbet af nogle uger starter væksten. Der er blomst i krukkerne fra medio/ultimo maj.

Birgitte sagde ...

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Ja, det er skønt, når arbejdet er gjort. I dag har jeg fået tømt resten af mine krukker, det føles rart. Sjovt, at dine dahlier spirer, mon det skyldes varmen inde?

Hej Gitte. Tusind tak for din kommentar og for oplysningen om heuchera. De står fint stadigvæk, selvom der har været en del frost i nat!

Hej Bente. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg glad for. Pyha, jeg tror, jeg har tømt ca. 40 krukker, men nu er jeg også færdig med det. Der er stadig mange krukker tilbage, men de skal ikke tømmes - det er stauder.

Hej Jette. Tusind tak for din kommentar. Ja, tulipaner i krukker skal man have. Det er så dejligt at tage dem frem til foråret og den nye sæson så småt begynder!

Hej Heidi. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg er også meget glad for mine "afdelinger", jeg kunne slet ikke undvære dem!

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Tænk at du slet ikke har krukker, men så har du til gengæld mange smukke bede.

Hej anonym. Tusind tak for din kommentar. Det lyder som en rigtig god idé, men jeg synes ikke rigtig der er plads til så mange krukker i orangeriet, jeg har jo rigtig mange - heldigvis kan jeg godt lide arbejdet, selvom det er hårdt og tager tid! Min kanna har jeg gjort, som du foreslår, jeg har klippet den ned til ca. 10 cm over jorden og sat hele krukken ind under mit plantebord i orangeriet, så regner jeg med at den skal stå dér til marts hvor jeg så vil begynde at vande. Tak for rådet.

Rikke sagde ...

Hej
Mine dahlia (georginer) er også kommet op. De har været plantet direkte i jorden, og knoldene er virkelig vokset i år. Jeg håber på at de overlever vinteren i kælderen, så de kan komme i jorden igen til næste forår. Måske skulle jeg forsøge mig med nogle af dem i krukker. Det lyder som om de trives sådan. Jeg kan jo plante nogel af de små ud på den måde. Så bliver de også mere mobile. Tak for tippet!

Det er vist første gang jeg besøger din blog. Jeg kommer helt sikker igen en anden gang. Du komme lige på min blogliste.